
Insekter på Folie og PPF

Sådan fjerner og forebygger du insekter på folie og PPF
At vaske en bil er én ting – men at fjerne insekter fra folie eller PPF (lakbeskyttelsesfilm) er noget helt andet.
Det kan hurtigt blive en frustrerende oplevelse, når du tror, bilen er ren, men opdager de genstridige insekter, der stadig sidder fast efter tørring.
Når du har en bil med folie, reklamestriber eller PPF, kræver det ekstra omtanke – for de materialer tåler ikke den samme hårde behandling som almindelig klarlak.
Hvorfor er insekter ekstra besværlige på folie?
Insekter indeholder syre og proteiner, som sætter sig fast i overfladen.
På klarlak kan du ofte bruge kraftigere produkter, men på folie binder resterne sig helt ned i strukturen af materialet, og her kan du ikke bare “skrue op for pH-værdien” for at fjerne dem.
Hvis du bruger for stærk kemi, kan du beskadige folien permanent – og så skal den del skiftes helt.
De vigtigste principper, når du skal fjerne insekter fra folie og PPF
- Brug mild kemi
Hold dig pH-neutral til maks. pH-9.
Brug en foliesikker forvask eller en dedikeret insektfjerner, der er udviklet til folie og PPF.
Det giver dig mulighed for at lade produktet sidde og arbejde uden risiko for skader.
Jo længere tid produktet får lov at virke (uden at tørre ind), jo lettere løsner insektresterne sig. - Vask flere gange
Når du vasker, skal du ikke forsøge at fjerne alt på én gang.
Kør hellere flere blide gennemgange med vaskehånd eller skum end én hård tur med tryk.
De fastsiddende dele af insekterne kræver lidt tålmodighed – og gentagelse gør en kæmpe forskel. - Hold afstand med højtryksrenseren
Når du bruger højtryk, så hold altid god afstand – især omkring kanter, samlinger og logoer.
Står du for tæt, kan du risikere at løfte folien eller trænge under limen, hvilket får den til at løsne sig. - Undgå at bruge for stærk kemi ved kanter og samlinger
Husk at folier og PPF ofte har små samlinger og kanter, hvor produktet kan løbe ind.
Hvis du bruger for kraftige midler, kan de “bore sig ind” under folien og skabe misfarvninger eller bobler.
Miljøvenligt tip
Vil du gøre det hurtigt og skånsomt, kan du bruge et stort mikrofiberhåndklæde eller vaskesvamp, som du lægger over de områder, hvor insekterne sidder fast.
Fugt håndklædet med lidt forvask – og lad det ligge et par minutter, mens du fx vasker fælge.
Det opløser snavs og insektrester effektivt, uden at du skal bruge hård kemi.
Sådan forebygger du, at insekterne sætter sig fast
Den bedste løsning er at beskytte folien, så insekter og snavs ikke brænder sig fast i overfladen.
Du kan gøre det på to måder:
- Påfør en coating til folie eller PPF – den gør overfladen glat og nem at rengøre.
- Brug en detailing spray, fx Matte Protect eller Matte Detail & Protect, afhængigt af overfladens finish (mat eller blank).
Begge løsninger gør, at insekter og trafikfilm får svært ved at hæfte, og at rengøringen bliver markant nemmere næste gang.
Anbefaling og opsumering
- Hold pH-værdien lav – maks. 9
- Arbejd blidt og gentag hellere processen
- Undgå hårdt tryk og tæt afstand
- Beskyt folien med coating eller spray
Og husk: Er du i tvivl om, hvilke produkter du kan bruge på netop din folie, så kig forbi vores butik eller giv os et kald – vi hjælper dig gerne med rådgivning og det rette udstyr.